Glæden kræver opsøgende virksomhed

Storm P. blev engang spurgt: ”Kan du ikke tegne mennesker, så de ligner?”. Storm P. svarede: ”Det kan jeg sagtens - men jeg nænner det ikke”.

Jeg kan sagtens tegne dig, som du ser ud i dag tynget af alle dine fortrædeligheder, men jeg vil hellere tegne dig, som du fortjener at se ud.

Det fortrinlige ved Storm P. er, at han træner vores evne til at springe over skygger – ikke blot vores egne, men de skygger vi hver især har. Han tager fra de livlige og giver til de kedelige.

Storm P. udførte hver morgen de sidste år af sit liv en lille mental morgenøvelse. Når han vågnede, satte sig op på sengekanten, og så han måtte han ikke gå videre ud i dagen, før han var sikker på, at han var glad. Hvis han ikke først afsikrede sig glæden, kunne han ikke mod på dagens opgaver. Livsmod kan da også på kort formel forklares som det, vi løbende får sat ind på vores glædeskonto.

Men det er ikke altid lige nemt sådan at iklæde sig glæden hver morgen. Nogle morgener kan man have det som Benny Andersen digter i digtet ”Syvsover”, hvor han har ”en af disse umådelige ulidelige morgener, hvor jeg måtte grave mig igennem kilometervis af dyner, før dagen gryede”.

Men lige meget hvad – vi har en glædesforpligtelse, for ”glædelig er hver en dag”, som Grundtvig digter i ”Morgenstund har guld i mund”. Glæden var her nemlig først. Når vi rammes af sorg, er det fordi, vi bliver kede af, at det, der gjorde mig glad, ikke er her længere. Vi ville derfor ikke kende sorgen, hvis vi ikke havde glæden. Sorg er dybest set en glædeskilde, der har forladt os. Men når vi er længst nede, åbnes udvejen, når vi øjner glæden. Storm P. siger det på sin underfundige måde: ”Kan du ikke finde andre glæder, så start med selvglæden”.

Det er godt at slå et slag for selvglæden, for den er blevet en underkendt størrelse. Er man selvglad, dømmes man nemt som en selvoptaget narcissist, der kradser for meget i egen navle. Men kan man ikke glæde sig over sig selv, så er det vanskeligt at glæde sig over andet og andre.

Jeg hørte en ordveksling mellem to unge piger på Sorø Station. Den ene siger: ”Hold kæft, hvor er du blevet selvfed!” Den anden svarer: ”Det ville du også være, hvis du var mig”.

Det svarer til historien om biskop Jan Lindhardt, som en gang blev spurgt: ”Er I ikke lidt selvglade i jeres familie?” Jan Lindhardt svarede: ”Jo, måske – men det er intet imod, hvad andre ville være i vores sted.”

Vi slipper ikke altid lige heldigt fra at være tilstede i livet, men fornemmelsen af, at man i det store og hele kan være ret godt tilfreds med sig selv, er en vigtig fornemmelse at få lagret.

Vi slæber vores fejl og mangelfuldhed med os, men som Piet Hein siger i et Gruk:

Livet har én visdom,
det er den,
som bør være nem at erindre:
Fejl igen, igen og igen,
men gør det mindre og mindre.

 Fejl og svigt er en del af livet, som kan pille ved livsglæden. Men så må vi huske på, som der stod på en Gajol-pakke: ”Vi er ikke altid gode – men vi er gode nok”.

Eller som Tom Kristensen digter det:
For alt i livet,
som blev dig givet
er lys og mørke
i sammenspil,
og har du vovet
og har du lovet
og har du svigtet
så var du til.

Der skal være plads til, at vi kan svigte, hvad vi lover, ellers vokser vi ikke, og historien går i stå. Sådan har det været fra tidernes morgen. Havde Adam ikke ladet sig lokke af Eva og spist af æblet, så var det blevet en kort historie.

Der er altid et par fejl, nogle svigt og et par notater på synderegistret, vi må slæbe med os. Storm P. forklarer det på sin måde:
”Jeg er ikke nogen særlig stor synder – men lidt har også ret.”
Eller: ”Det er nemt nok at have en ren samvittighed, hvis den aldrig har været i brug.”   

Vi har alle øjeblikke, hvor vi føler os lykkelige, men vi kan ikke leve lykkeligt til vores dages ende. Når det går allerbedst, kommer vi på den – og så må vi på den igen. Påske morgenrøde og morgenstund med guld i mund og glæde over livet går via skærtorsdagsfrygt og langfredagsdød. Vi er spændt ud mellem livshunger og dødsangst.

   Men glæden er der som en urtilstand. Den kommer ikke af sig selv - den  kræve opsøgende virksomhed.

For nogen tid siden hørte jeg denne ordveksling mellem far datter, der gik foran mig på Storgade:
 Faren siger fornøjet:; ”Du er nu altid så glad min pige.”
Datteren svarer: ”Men det er fordi, jeg har fundet ud af, at det er det nemmeste”.

 Med Storm P. igen: ”Er der ikke noget at glæde sig over, så er der altid noget at glæde sig til.”

 Klumme Sjællandske 9. juli 2022