Vi bekæmper coronaen med folkedåd

Corona-krisen har været anskuelsesundervisning i, hvad det betyder, at vi siden midten af 1800-tallet har haft folkeoplysningen som en hovedhjørnesten i vores demokratiske dannelse. Et oplyst folk er et disciplineret folk, og det er med vores disciplin og vores sammenhold, vi har været i stand til at holde smitten nede i en grad, så vi gang på gang har overrasket virologer og andre eksperter.

Jeg er det seneste år blevet mere og mere stolt over at være med i fællesskabet Danmark. Vi står sammen om, at vi skal igennem den krise, der har ramt os. Vi passer ikke bare på os selv, men i udpræget grad passer vi på hinanden. 

Jeg var i Meny sammen med min datter på ni år. En mand kommer løbende ind. Han har travlt og har i skyndingen åbenlyst glemt alt om, at vi er midt i en coronatid. Min datter stopper ham: "Du har ikke mundbind på. Og du glemte også at spritte." Børn er forbilledlige til at overholde restriktionerne, og de forventer, at voksne også er det. Manden slår bremsen i og kigger på hende: "Ups! Godt du siger det - tak skal du have." Og han finder mundbind i jakken og går tilbage og spritter.

De fleste danskere har gjort det til en vane hver dag ved 14-tiden at tjekke dagens coronatal. Vi kan finde tallene på de fleste mediers hjemmeside, hvor de er tilføjet oplysende kommentarer.

Det lyder som den rene selvfølgelighed, men det er det ingenlunde. Som danskere er vi et oplyst folk. Gennem skole og uddannelse har vi lært, at det er en del af vores samfundsansvar at være det. 

I USA har op mod halvdelen af befolkningen Fox News som deres enenste nyhedskilde. Analytikere har talt om, at det var hovedårsagen til de voldsomme smittetal i USA, fordi Fox News modsat andre amerikanske medier i starten af pandamien ukritisk videreformidlede Trumps fejlagtige coronateorier.

Noget lignede vil være utænkeligt i Danmark. De fleste af os har en sund kritisk sans overfor medier, så vi holder os orienteret mere end et sted. Vi er et oplyst folk, og vi ved, at oplysningen har to sider: vi kan blive oplyst, og vi kan holde os oplyst. I Danmark går de to sider hånd i hånd.

Et oplyst folk er også et disciplineret folk, og det er med vores disciplin og vores sammenhold, vi har været i stand til at holde smitten nede i en grad, så vi gang på gang har overrasket virologer og andre eksperter.

Corona-krisen har været anskuelsesundervisning i, hvad det betyder, at vi siden midten af 1800-tallet har haft folkeoplysningen som en hovedhjørnesten i vores demokratiske dannelse. Folkeoplysningens opgave er at give os de redskaber, der skal til, for at vi ikke blot bliver passive tilskuere - dødbidere, som Grundtvig kaldte de passive borgere, der nøjes med at lade sig underholde af let fordøjelig hakkelse i døgnets rejsestald - men aktive medborgere så oplyste og engagerede, at vi er med til at vise vejen for de politikere, vi har givet magten til at lede os.

Grundtvig, der var hovedentrepenøren bag folkeoplysningen, siger i sangen "Oplysning" fra 1839, at "den springer ud af folkedåd". Det er intet mindre end en dåd, vi har begået siden nedlukningen den 11. marts 2020. 

Vi har derfor grund til at bryste os og være stolte, og det er tæt på at være det eneste, jeg har at udsætte på en handlekraftig regering, at den har rost os for lidt. Ikke mindst børn og unge fortjener ros med ros på.

Vi skal så huske, at der blandt coronatallene også hver dag er tal over dem, der er døde af corona. Blandt unge og ældre er der mange, der er ramt af ensomhed og angst. Alle er vi mere eller mindre ramt af en uvished, der kan lamme os: hvor længe varer det ved? 

Der er meget, der ikke kan tælles med i de daglige tal. Det er her, vi skal huske, at folkeoplysningen har lært os, at et fællesskab forpligter os til stå vagt om dem, der har det sværest, og at et fællesskab er stærkest, når vi forpligter os på, at selv ikke den svageste må stå udenfor det.

Klumme i Sjællandske 3. april 2021

 

 

Erik Lindsø