Foredrag:
Fri skole - fri til hvad?

 
 

Et dansk dannelsesideal

En fri skole skal være til både gavn og fornøjelse. Den skal oplive og begejstre og skabe legende, begavede mennesker. Et foredrag om de frie skoler i Danmark – tradition og fornyelse.

”Det gælder om, vi hjælpes til
at se med egne øjne,
og ret forstå, hvad tiden vi
men ikke tro dens løgne.”

(C. Hostrup, 1892. Nr. 183 i Højskolesangbogen)

Friheden bærer ansvaret i sig: Vi skal følge med tiden, uden at flyde med strømmen. Derfor er en fri skole en forpligtelse på værdier, som man vil kæmpe for – uanset tidsånden. Derfor siger vi også, at ”vi holder skole.” Vi holder om, holder ud, holder ved, holder fast, holder af – vores skole. ”Vi” er bagland, skolekreds, bestyrelse og ansatte. Skolekredsen slår kreds om skolen, og en skole er ikke stærkere end det svageste led i kredsen.

Vi tror i dag, at børn skal lære det hele i skolen. Men de skal også lære ”noget andet” – som danner dem og gør dem til borgere. Det er de frie skolers unikke mulighed og største forpligtelse. Specielt i en tid, hvor dette ”andet” ikke indskrives i undervisningsplaner og ikke udløser taxameter og puljemidler.

Den grundtvigske tradition rummer en modstrøm i sig. En fri skole skal være til både gavn og fornøjelse. Den skal oplive og begejstre og skabe legende, begavede mennesker. Det er som Astrid Lindgren siger: ”Der kan ikke tæskes noget som helst ind i børn, men der kan klappes rigtigt meget ud af dem.”

 
 
Det er undervisningens opgave på en værdig måde at more det danske folk. De vrantne skolemestre må derfor aldeles forsvinde og erstattes af muntre fætre, der logre med halen, men i grunden er meget alvorlige.
— N.F.S. Grundtvig
At hive et barn til eksamen er ligesom at hive en gulerod op for at se, om den gror.
— Christian Kold

Ønsker du at høre mere om foredraget eller booke mig?

Tlf.: 2178 7251
Mail: post@eriklindsoe.dk

Eller udfyld formularen her. Så kontakter jeg dig hurtigst muligt.