Foredrag:
Livsglædens nødvendighed

 
 

Om det det gør livet levende

Livsglæden er det, der gør livet levende. Livsmod er det, som man løbende får sat ind på sin glædeskonto. Foredraget sætter ind på fælleskontoen!
  
Livsglæden er det, der gør livet levende.

Foredraget slår et slag for livsglædens nødvendighed og tager tilhørerne med på en rundrejse i smilets og den muntre alvors univers. Det handler om glæden spændt ud mellem livskraften og købekraften og om forskellen på lykken og glæden.

Livet skal ikke bare lykkes. Man skal tage imod det, opsøge det. Hvad man lukker sig om, bliver indestængt og dæmonisk. Det dæmoniske er det tillukkede, det tavse, det stumme. Verden skrumper ind, når man er sur og forurettet. Hvorimod glæden åbner op. Sorgen kan man dele med andre - glæden fordobles sammen med andre.

Glæden forklares bedst af dem, der har prøvet at miste den.

Hvis vi ikke kendte glæden, kendte vi ikke sorgen. Det er i sorgen, jeg forstår, hvor stor glæden var til den, jeg mistede. Sorg er en glæde, man ikke kan komme af med.

Teologen Løgstrup siger: "Vi tror, det er så nemt at være glad - men der ikke noget, der er nemmere at lade være med." Glæden kommer ikke af sig selv. Man må lave opsøgende virksomhed for den. Hvis der ikke er noget at glæde sig over, er der noget at glæde sig til. Man må bøvle for glæden, og uden bøvl ingen begejstring.

Ved at leve livet, erfares det, men ved at elske livet forklares det.

Vi må gerne græde over livet, men ikke begræde det. Det handler mit foredrag om. 

 
 
sasa
— kilde

Ønsker du at høre mere om foredraget eller booke mig?

...så udfyld formularen her. Så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

Dit navn *
Dit navn