"Og søen blank og rolig står med himlen i sin favn"

Klumme i Sjællandske 11. februar 2018

Overskriften er en verslinje i Ingemanns aftensang "Fred hviler over land og by", digtet en aftenstund i 1823 med udsigt over Sorø sø.

Jeg kan falde i svime over Ingemann.  Nævnte sang slutter:

Fred med hvert hjerte, fjern og nær,
som uden ro mon slå!
Fred med de få, som mig har kær,
og dem jeg aldrig så.

Sådan omfavner man som en fredens engel den brogede verden på fire linjer og i sang.

Når jeg går langs søen og forbi Akademiet, er det ikke den pompøse hovedbygning, Academia Sorana, mit blik dvæler ved, men Ingemanns Hus. Når jeg på stien ved søen står mellem Ingemanns Hus og den lille Ingemanns Ø, er det ligesom at stå i digterens spændingsfelt, for det var her - i det gule hus og på den lille ø - Ingemann skrev mange af de sange, der gjorde ham folkekær. Jeg kan dårligt passere stedet, uden at historiske vingesus pakker mig ind i verslinjer fra sange, jeg har sunget, siden jeg var barn:
"Nu ringer alle klokker mod sky, det kimer i fjerne riger".
"I østen stiger solen op, den spreder guld på sky".
"Sol ser ind i slot og vrå, ser på drot og tigger".
"I mulm er kærlighedsvingen bredt ud, vi skjuler os under dens vinge".
"Åndens vinterblund skal fly for herlig sommer".
"Nu tugter han pilte til lærde mænd i Års". 
"Fandt ved kvæld kun sjælen fred, gik det som det skulle".

Vendinger fra Ingemanns sange er sådan nogle guf-guf-sætninger, det er godt at smage på og vide, at så storladent kan det danske sprog også være. Digtet i Sorø.

Ingemann (1789-1862) er født på Falster, men Sorø blev stedet, hvorfra hans forfatterverden gik - sammen med sin elskede Lucie. Selv skriver han i sine erindringer: "Med mit bryllup og min ansættelse i Sorø 1822 begynder et nyt afsnit i mit liv, som måske i alle henseender er blevet det allerlykkeligste. I et dejligt hjem på en af de mest fortryllende pletter i mit fædreland, ved hendes side, som jeg elsker højest i verden, bor jeg her midt blandt store minder fra vor romantiske tid på klostergrunden ved den skovkransede sø."

Vi er mange i Sorø, der nikker bekræftende til beskrivelsen.

Ingemann er i dag kendt for sine sange, som er uomgængelige sokkelstene i vores kulturelle dannelse.

Hans morgen- og aftensange blev til i et tæt samarbejde med komponisten Weyse, og det er værd at bemærke, at disse to store kulturelle fyrtårne på opfordring skrev en samling sange, som var dedikerede til fattige børn på et børneasyl. Tænk hvis der i dag var kendte forfattere og komponister, der skrev sange til de arme børn i vores asylcentre.

Tove Ditlevsen brast i gråd, da hun gav sig til at læse Ingemanns digte. Forfattere som Asger Schnack og Bjarne Reuter fremhæver Ingemann som bagtapet i deres forfatterskab. Dan Turell besvimede simpelthen, da han til morgensangen i Vangede skole første gang hørte "Lysets engel går med glans". Turell fortæller: "Lysets engel væltede mig omkuld - helt bogstaveligt. Lysets Engel gik gennem skolens mure og ud i Vangede, og verden var ikke længere den samme."

Ingemann blev folkekær allerede i sin samtid. På sin 70-årsdag fik han i gave et guldhorn af danske kvinder, som beundrede ham. I øvrigt til Grundtvigs store misundelse.

Ingemann skrev naturlyrik uden egentlig at færdes i naturen. Mens St. St. Blicher gennemvandrede den jyske hede med bøssen over skulderen, og helst når vejret var værst, ja så sad Ingemann hellere indenfor i varmen med en kop te sammen med sin Lucie og kiggede ud på naturen. Blot et enkelt bogstav hos de to digtere viser forskellen på dem. Hvor Blicher digter "Det er hvidt HERude, kyndelmisse slår sin knude", digter Ingemann "I sne står urt og busk i skjul, det er er koldt DERude." Ude er godt, siger Blicher. Men inde er bedst, svarer Ingemann!

Simpelt, men smukt er det, hvad Ingemann tænksomt så og skrev, da han en råkold februardag i 1831, kiggede ud over den skovkransede Sorø sø, mens en forfrossen fugl på trods nynner glæden i en sang på en kvist ved hans rude:

Giv tid! giv tid! - den nynner glad
og ryster de små vinger,
giv tid! og hver en kvist får blad;
giv tid! - hver blomst udspringer.

Giv tid! Kyndelmisse er rundet. Foråret så sagte kommer.

PS. Sorø Aakademi må tage sig sammen og få genopsat bogstaverne med "Ingemanns Hus" over indgangen til huset - som der står "Molbechs Hus" over indgangen på den modsvarende bygning.