Træet er menneskets bedste ven

At værne om et træ er billedligt talt at værne om livet. Når vi planter nye træer, planter vi fremtid. 

Klumme i Sjællandske lørdag 2. marts

Du har del i en fremtid. 
For dén skal du plante et træ.
Sådan digter Piet Hein i digtet "Vers af denne verden!"
  Martin Luther er kendt for udsagnet: "Hvis jeg vidste, at verden ville gå til grunde i morgen, ville jeg plante et træ i dag."
Der er noget ved træer!
Jeg bliver ramt af sindsro og ærbødighed, når jeg går på Fægangen, og grenene på de mere end tohundrede år gamle egetræer spænder en portal ud over mig. Og jeg bliver urolig i sindet, når jeg læser, at de gamle træer har svært ved at klare den tunge trafik, og jeg tænker straks: "Vi må lukke vejen, så de kan overleve os".
Jeg bliver glad, når jeg på det seneste har set kommunnen i færd med at pleje de gamle træer på Alleen og plante nye for dem, der er døde.
   Ligesom det er betryggende flot, at det lykkedes at skaffe midler til at replante Skælskørvej langs søen med knap hundrede lindetræer, da de gamle træer rådnede på deres rødder. Det er en god fornemmelse at vide, at der her er skabt et smukt syn for vores efterkommere.
   Når vi planter træer, tager vi nemlig del i en fremtid. Med Piet Hein igen:
Du skal plante et træ.
Du skal gøre én gerning,
som lever, når du går i knæ.

Da vi købte hus i Sorø, købte vi også en have med to store bøgetræer. Det viste sig ved det første forår, at det ene havde vi købt med storporesvamp i rodnettet. Det var hårdt at se det lade livet og blive til gavntræ. Stubben står i haven endnu, og en forstmand kom forbi og talte åreringe. Træet blev plantet i 1902. På hver side af stubben har vi plantet et pæretræ, som kan bære frugt, når vi går i knæ.

Børn i en første klasse skulle digte historier om træer, og Jes fortalte den her historie: ”Da træet var lille, var det lige begyndt at vokse. Da det var stort, var der flere grene. Så kom der en længere gren på eventyrtræet. En mand på motorcykel kom og slog træet ned ved roden, fordi han syntes, det var for stort og grimt - det træ. Så kom der nogen andre mennesker, som så på træet, og de syntes, det var flot - og at det var synd for træet, fordi det var væltet. De prøvede at rejse det op, men det ku’ de ikke. Så de la’ det ned igen. Bladene visnede, grenene blev hugget af. De rare mennesker opdagede, da træet var hugget ned, at der var guld på træet, og de rensede guldet af og købte mad for guldet. To dage efter begyndte træet at skyde igen, og der kom et nyt træ op, og efter bare én dag var træet stort. Så var der allerede guld på, og der faldt guld ned, og en fattig mand tog det. Der blev ved med at falde guld ned hele dagen og alle fattige mennesker fik derfra”. (Fra bogen "Træer" af Kaj Mogensen).

Jes er sikkert blevet inspireret til sin historie ved at tænke på nogle bestemte træer, han har set. Måske nogle ynglingstræer han klatrer i eller leger ved. I hans fortælling bliver træet et billede, der har med liv og død at gøre. Med træet som symbol fortæller han en historie om håb. 

Et af de mest udbredte grundsymboler til alle tider er træet. Træet symboliserer frugtbarhed og vækst, grokraft og rodnet, livskraft og livsfornyelse.
Selv i dag er træet for mange et næsten religiøst symbol. Derfor er det, at det ofte giver anledning til protester og demonstrationer, hvis gamle træer skal vige for moderne udvikling. Når træet dør, dør noget i os, der ikke kan ersattes af noget nyt og moderne.

 Flere religioner har forestillinger om et livstræ, som forener hele kosmos. 
I den nordiske mytologi står Ask Yggdrasil i verdens midte. Asken har tre rødder. Den ene rod henter vand fra Mimers Brønd. Mimer er en gamle jætte, der ved alt, hvad der var værd at vide. Så selv guderne må gå til Mimer, når de skulle have noget at vide. 
Træet er på den måde et symbol på visdom. Visdommen hentes i dybden, hvorfra  træet suger næring.
Det var i Mimers Brønd at Odin måtte ofre sit ene øje, for at få den slurk vand, der gav ham al visdom. For bagefter at sande, at den, der gør sig alvidende, ender som enøjet. 
Ved Ask Yggdrasils anden rod sidder dragen Nidhug og gnaver af træets rod. Askens tredje rod henter næring ved en lille sø, hvor der sidder tre norner og spinder menneskenes livstråde. 
Øverst i Ask Yggdrasil sidder en ørn og skuer verden - så vældig er den, at en høg bor mellem dens øjne. Et egern, der hedder Ratatorsk - en sladdertaske, der hele tiden løber op og ned af træet og bringer onde ord fra ørnen til Nidhug og fra Nidhug til ørnen. Fire hjorte græsser i grenene og æder af askens unge skud.
For nordboerne var myten om Ask Yggdrasil et billede på, at livet hele tiden er truet - at der hele tiden er kræfter, som vil træet til livs - og at livets opretholdelse er at bekæmpe de kræfter, der vil træet ondt. 
Der en en drage, der gnaver af træets rod, sådan som der dybt i et menneskesind kan være kræfter, der skaber angst i stedet for glæde og livsmod. Men træet har også beskyttere. I myten øser nornerne hele tiden livgivende vand på træets rødder.

Det er på sin smukke barnlige facon den samme myte, som syvårige Jes fortæller: at trues træet, så trues livet.
 At værne om et træ er billedligt talt at værne om livet. 
Når vi planter nye træer, planter vi fremtid.
Du har del i en fremtid. 
For dén skal du plante et træ.

 

 

 

 

 



Erik Lindsø