Hyld dem – de frivillige ledere og trænere

Børn og unge, der har lært fællesskab i foreningslivet, er i voksenlivet mere tilbøjelige til at engagere sig i det, der er til fælles bedste.

Klumme i Sjællandske lørdag den 6. maj

Der er al for lidt fokus på, at der hver eneste dag i Danmark er tusindvis af mennesker som af et godt hjerte gør noget for, at andre kan have det godt og få det bedre. Det er de mennekser, der giver en næve med i det sociale hjælpearbejde, som er besøgsvenner for ældre, ensomme og blandt flygtninge eller bruger deres fritid som trænere i foreningslivet.
Der snakkes meget om sammenhængskraften i samfundet, men alt for ofte overses det, hvor meget, der hænger sammen i vores samfund, fordi vi har en tradition så gammel som Grundtvig for at starte foreninger som værn mod en altid lurende ligegyldiggørelse af tilværelsen. Forfatteren Ebbe Kløvedal Reich sagde, at hver gang tre danskere er samlet, så opstår der mindst én forening. Det blev sagt med et smil, men sandt er det, at Danmark er det land i verden, der har flest foreninger – flere tusinde. Ja, sågar findes “Foreningen til afskaffelse af for mange foreninger i Danmark”.
Foreningslivet styrker fællesskabet. Det er værd at riste i neon i en tid, hvor individualismen står så stærkt, at et samfund for nogle praktiseres som et hver-for-sig-fund, og hvor det sejeste derfor er at være sin egen lykkes smed i stedet for de andres.

Det mest betydningsfulde foreningsliv finder sted for børn og unge, og de voksne, som helt frivilligt tager hånd om disse foreninger og bruger tid på at træne og være sammen med andres folks børn, er blandt de største samfundsstøtter, vi har.
Min datter på snart seks år går til gymnastik i SOR IF, en af idrætsforeningerne i Sorø. Hver mandag og torsdag kommer der to piger og henter hende og en håndfuld andre piger i børnehaven for at følge dem op i hallen. Her står Nadia og Signe og venter på dem for at lære dem hvirvler, sving og spring, rytmesans og dans, takt og tone. Når det er weekend, tager de pigerne med til stævner rundt om i landet.
Det er fantastisk at se, hvordan små piger gennem gymnastikken ikke blot styrker krop og bevægelse, men også lærer, at det store resultat opnår man kun sammen med andre – når holdet fungerer.
Vi var til et stort stævne i Silkeborg. Jeg sprugte vores datter, hvad det største var, og hun svarede: “Indmarchen – for jeg får kuldegysninger over hele kroppen, når vi går ind sammen og hele hallen klapper.
Det er en stærk og afgørende følelse for en seksårig.

Den 25. marts fejrede SOR IF sin 90-års fødselsdag med et stort stævne, hvor en lang række hold viste, hvad de kan.
I en tid, hvor forandring kan opleves som den eneste konstant, og hvor gammelt rives ned, så nyt kan komme til, er der en folkelig forening, som er på vej mod sin 100-års fødselsdag.
Bestyrelsen havde til festen lavet en lille film om foreningens historie. Til sidst blev 15-20 børn og unge anno 2017 spurgt om, hvad det bedste var ved at dyrke idræt i SOR IF. Fællesskabet, svarede de allesammen.
Det var bevægende og stærkt at opleve sammenhængskraften helt konkret vise sit kildespring i foreningslivet. Det kan derfor undre, at borgmesteren eller en anden repræsentant fra byrådet ikke var tilstede for at takke foreningen. Det bør et byråd nemlig gøre, hver gang en forening jubilerer. Ligesom de løbende bør give foreningslivet mere plads i budgetterne. Hvorfor? Fordi undersøgelser viser, at børn og unge, der har lært fællesskab i foreninger, i større udstrækning end andre, når de bliver voksne, tager ansvar for det fælles og giver en næve med i demokrati og folkestyre.

Den 11. juni – ugen efter Grundlovsdag – finder det årlige søskovstævne sted ved Tuelsø. Mens bøgen spejler sig i bølgen blå, viser børn og unge fra egnens foreninger, hvad de kan, fordi der er voksne mennesker, der ganske frivilligt har taget opgaven på sig med at lære dem, at det største i livet opnår vi i fællesskab.
I foreningslivet hylder de livet, og de giver det indhold og mening, som der står i SOR IF’s sang, hvor omkvædet lyder:
Det er forår i SOR,
her hvor idrætten bor.
Det vi fejrer med farver og med fest i den gamle forening.
Det er forår i SOR,
her hvor idrætten bor.
En hyldest til livet og dét, der gi’r indhold og mening.

Disse fantastiske voksne, som bruger værdifuld tid på at give vores børn indhold og mening i fællesskab med andre, så samfundet får gode og demokratiske borgere, bør hyldes med opbakning og støtte fra det samfund, de på allerbedste vis understøtter.